Ny Opel Combo kåret til Årets Varebil i Europa

tirsdag, 30 oktober 2018

Ny Opel Combo kåret til Årets Varebil i Europa

Den nye Opel Combo Cargo er netop kåret til Årets Varebil i Europa – Van of the Year 2019. Titlen kom i hus med 127 point foran Mercedes Sprinter, der fik 92 point. Årets Varebil i Europa er varebilernes svar på personbilernes Car of the Year titel.

Årets Varebil i Europa er varebilernes svar på personbilernes Car of the Year titel. 25 motorjournalister med varebiler som speciale står bag kåringen, der finder sted hvert år. Baggrunden for at vælge Opel Combo Cargo var blandt andet de omfattende sikkerhedssystemer bilen er udstyret med. Combo Cargo kan leveres med en sensor, der advarer mod overlæs, og et kamera, der advarer ved trafik i den blinde vinkel til højre for chaufføren - for eksempel cykler. Opel Combo Cargo er udviklet i PSA gruppen sammen med lignende nye varebiler fra Citroen og Peugeot, og denne måde at håndtere udviklingen af en ny bil på, får også anerkendelse hos journalisterne: ”For første gang i historien er ingeniører og designere lykkes med at skabe en varebil til flere forskellige bilmærker og samtidig fastholde værdierne og identiteten for hvert mærke stort set uden kompromisser. PSA gruppens varebiler omskriver forventningerne til varebiler i dette segment, ” lyder begrundelsen fra juryen for at vælge Combo Cargo og de to søsterbiler fra Citroen og Peugeot til Årets Varebil i Europa 2019. Prisen blev overrakt på varebilsudstillingen i Hannover. Det er tredje gang, Opel vinder titlen, der blev introduceret i 1992. De forrige gange var med Astra Van i 1999 og Vivaro i 2002.

”Vi er meget stolte over denne pris. Den understreger mulighederne for Opel i PSA gruppen. Med den nye Combo kan vi for alvor gøre os gældende i varebilernes mellemklasse, hvor vi indtil nu kun har spillet en mindre rolle,” siger øverste chef for Opel, Michael Lohscheller.

Tidligere i år blev det offentliggjort, at Opel overtager ansvaret for udviklingen af nye varebiler for hele PSA gruppen.

Adresse

Geertsen A/S

Huginsvej 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 61 03 05

facebooklogo  biltorvetLogo

Åbningstider

Administration
Mandag - Torsdag: 07:30 - 15:45
Fredag: 07:30 - 15:15
Lørdag - Søndag: Lukket

Salgsafdeling
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:30
Søndag: 11:00 - 15:00
Lørdag: Lukket
Uden for normal åbningstider kontakt.. Vi er klar 24/7. Kontakt Flemming for aftalt tid.

Service
Mandag - Torsdag: 07:30 - 15:45
Fredag: 07:30 - 15:15
Lørdag - Søndag: Lukket